Overvejer du at lære at læse på arabisk?

Måske sidder du og overvejer at lære at læse arabisk. Eller også er du i gang, men føler ikke du kan se lyset forenden af tunnelen. Måske er du næsten er i mål uden at vide det.

Jeg har undervist elever som alle befandt sig på et af overstående stadier. Derfor ved jeg at det kommer til at føles meget lettere når man først har et overblik, så prøv at placerer dig selv på et af de følgende trin. Det vil forhåbentlig give dig overskud.

• Trin 1

Du er i gang med at lære hvad bogstaverne hedder og hvordan de ser ud. Du kan opremse dem i alfabetisk orden.

• Trin 2

Du er nu blevet mere fortrolig med bogstaverne og når du bliver spurgt kan du uden at skulle remse alfabetet op, huske bogstavets navn og udseende.

• Trin 3

Du er i gang med at lære at bogstaverne kan ændre udseende alt efter om de er placeret først, midt eller slut i ordet.

• Trin 4

Du kan nu genkende alle bogstaver uanset hvor de er placeret i ordet. Når du tager bussen gennem Nørrebro sidder du småjublende for dig selv og genkender bogstaverne på slagternes skilt eller på grønthandlerens banner.   

• Trin 5

Du er nu gået videre til at lære skrifttegnene; فتحة(fatha), كسرة(kasra) og ضمة  (damma) - den korte a, i eller u lyde. Du kan læse ord som består af 3-4 bogstaver.  

• Trin 6

Du er ved at lære  مد(mad) - dem kalder jeg lang a, i og ulyd. Desuden er du også ved at have godt styr på  تنوين(tanween), det kalder jeg endelse n. (Rækkefølgen hvori du lærer disse to skrifttegn er underordnet.)  

• Trin 7

Det kører for dig! Du er nu i gang med at læse små sætninger og har du kastet dig over at lære  سكون (sukoon) som kan sammenlignes med stumt bogstav. Nu er du næsten i mål

• Trin 8

  سكون(sukoon) er kommet godt ind under huden på dig, så    شدة(shaddah lægger lige til højrebenet. Nu er der kun tilbage at øve sig. 

pssst: Skriv i kommentarfeltet hvilket trin du er på. Jeg giver gerne et råd med på vejen om hvordan du kan komme videre

Kom i mål med at lære arabisk

Udover at du gerne vil lære arabisk, så har du sikkert en masse andre mål i livet.

Måske vil du gerne ro i kajak gennem lysefjorden , måske vil du gerne have mere tid med dine børn eller måske vil du gerne løbe 5 kilometer på under 25 minutter. 

Ud af disse tre eksempler er det nok lettest for de fleste at specificere og udpensle målet om at løbe 5 kilometer.  
Jeg skal løbe x antal gange om ugen, i x antal uger og for hver gang skal jeg forbedre mig så og så meget. 

Nogle områder af livet er vi gode til at sætte mål for, mens andre områder forbliver mere vage.

Jeg tror at de fleste vil finde det lettest at sætte et mål og en plan for at løbe 5 kilometer. En grund kan være at løb er ret simpelt i forhold til så mange andre aspekter af livet. En anden grund kan være at er der findes masser af løbeplaner tilgængeligt online, bøger på biblioteket, artikler i magasiner og youtube videoer. Andre har gjort forarbejdet for dig og derfor bliver det konkret og lettere.

Mål kan være både langsigtet og kortsigtet. De langsigtede mål danner ophav og mening bag det vi gør, mens de kortsigtet mål er med til at danne motivation og succesoplevelser. De kortsigtede mål bliver derfor essentielle for at opnå de langsigtede mål.

 Pointen her er at du bliver nød til at sætte dig kortsigtede mål for din arabisk indlæring.

Lad os sige at du har lært at læse og du nu skal i gang med at lære at forstå selve sproget. Målet kunne let komme til at hedde:  Jeg vil lære at forstå arabisk. Det mål virker bare ikke godt nok! Målet indikerer en uendelig tidsramme, det bliver svært at pege på om det endelig er opnået, for hvornår forstår man nok? Hvornår vil man kunne kigge tilbage og sige med tilfredshed i sjælen at jeg har opnået mit mål? Selvom jeg kan sige at jeg taler flydende, så møder jeg da nye ord og udtryk jeg ikke forstår.

Jeg overdriver måske lidt nu, men overdrivelse fremmer forståelse. Det er vigtigt at de kortsigtet mål kan føles og mærkes for på denne måde bringer de glæde og tilfredshed i stedet for at forblive en drøm.

Lad os derfor vende blikket mod fem målkomponenter der vil trække dig i den rigtige retning

Dit mål skal være specifikt, det skal være målbart og opnåeligt. Dit mål skal være relevant og tidsbegrænset.

Jeg vil her prøve at give et eksempel på hvordan det kunne se ud hvis man lige har taget hul på at begynde at lære arabisk.

Specifikt:

Her bør du konkretisere hvad det kan betyde at forstå arabisk. Det første skridt kan hedde:

Jeg vil lære at kunne forstå og svare på spørgsmål om mig selv.

Målbart:

Jeg skal kunne tælle fra 1-100

Jeg skal vide hvordan man stiller et spørgsmål

Jeg skal lære hvad 10 lande hedder

Jeg skal lære 10 fraser såsom, jeg hedder, jeg kommer fra, jeg er x år. Jeg har en bror, jeg har ikke en søster

Jeg skal kunne forskel på jeg/du/han og hun.

Opnåeligt:

Her bør du overveje hvilke materialer og resurser som har du til rådighed.   

Relevant:

Her omhandler det din motivation. Hvorfor vil du overhovedet lærer arabisk, mærk efter om det giver dig sommerfugle i maven ved tanken om at kunne indgå i en simpel dialog. Det langsigtet mål er sikkert det som giver dig mest sommerfugle i maven,  men er der alligevel lidt rumlen?

Tidsbegrænset:

Lad os antage at du studerer arabisk 1 time tre gange ugentligt, så er en tidsramme på 2 måneder passende for opnå målet om at kunne forstå og svare på spørgsmål om dig selv. 

Tidsrammen tjener ligeledes det formål at du får presset dig selv i mål.

Hvorfor ikke allerede nu tænke på en belønning til når du et kommet over målstregen!

Jeg ville nok nyde en lang gåtur for mig selv eller købe et klippekort til barasso.

Hvad med dig?? Skriv gerne i kommentarfeltet.

Hop ombord og få nogle gode råd med på vejen

En klog mand skulle engang have sagt: 

      "Du vil lære noget indtil du tror at du mestre det, for så at indse hvor lidt du ved."

Disse vise ord gav genlyd hos mig, da jeg havde lært at bøje verber på arabisk.

Jeg havde lært at hvert navneord kan spores tilbage til en rod bestående af tre til fire bogstaver og at disse bogstaver udgør verbets stamme i datid hankøn. Jeg havde sågar lært at bøje verberne i alle tænklige former -hankøn, hunkøn, ental, flertal osv.

Jeg følte mig rigtig godt kørende! Jeg følte mig belært! Nu var jeg da kommet langt. Nu havde jeg da fået ret godt fat i det arabiske sprog. 

Den selvsikre følelse blev hurtigt afløst af en følelse om "Wow, hvor har jeg stadig meget at lære endnu, jeg ved bare så lidt" 

Jeg opdagede at der var noget som hed  صرف (sarf). Ultrakort forklarede omhandler det hvilke ekstra bogstaver som du kan tilføje til verbets stamme, så verbets betydning ændres. 

Pludselig forstod jeg hvad den kloge mand havde ment. Jeg troede at jeg mestrede at bøje verber men indså at der var meget mere at lære

Var det en fedt følelse? Det var en blandende følelse, en følelse af at det jo vil tage lang tid, men også en opturs følelse. Det var fedt at føle at jeg havde kommet til en ny realisering. Og her er en vigtig pointe: 

Det at lære et nyt sprog er en lang proces som kan trække tænder ud på selv den mest flittige. Lad mig fortælle om to faktorer som jeg synes er helt afgørende og måske gør det lidt sjovere.

Jeg har efterhånden undervist en del i arabisk. Her hører jeg nogle gange: "arh, det er så svært, jeg er nok bare for dum"

Ens tanker påvirker ens følelser og en ens følelser påvirker ens handlinger. Så hvis man nu går og siger til sig selv at man er dum, ja så opgiver man nok på et tidspunkt.

For at kontrollere ens tanker kunne man i stedet prøve noget så tosset som at kaste sig over en notesbog, hvor man skriver. "Det er en hel vild fantastisk følelse endelig at kunne huske de ti nye ord udenad, hvor har jeg bare en mega klæberhjerne" eller "jeg glæder mig helt vildt til at bruge en halv time i morgen på at bøje verber". Selvom det nok er lidt løgn, så har man hjulpet ens hjerne på vej, hvilket netop er målet med at styre ens tanker.

Desuden giver bliver meget sjovere plus det skaber gåpåmod og velholdenhed.

Vedholdenhed er den næste faktor som jeg mener er afgørende.

Når du vil lære arabisk i Danmark er mulighederne for undervisning begrænset og du er derfor nød til at til gå i gang med at selvstudere, helst hver dag. Jeg fortæller ofte folk at en af grundene til at jeg har lært at tale flydende arabisk er at jeg selv i en længere periode selvstuderede omkring en time hver dag.

Jeg så fornyeligt Viktor Axelsen (ham der vandt olbronze i batminton) give et interview på flydende mandarin. Forbløffet spurgte intervieweren  ham , "hvordan er du blevet så god?" Hertil svarede han: "Jeg bruger 1-2 timer om dagen på at øve mandarin" Viktor! Tænkte jeg det er jo lige præcis min pointe!

Da jeg startede med at lære arabisk skrabede jeg alt det materiale til mig som jeg kunne finde. Jeg deltog i mange forskellige hold, for at lære at læse, for flere af holdene stoppet kort efter at de var begyndt. Enten fik lærerne for travlt eller også faldt eleverne fra. Netop derfor blev min egen indsats afgørende.

Da jeg havde lært at læse, åbnede der sig nye døre. Jeg kastede mig over to serier, hvor indholdet centrerede sig om ordforråd og grammatik. Jeg brugte serierne til at supplere, når jeg blev forvirret og ikke syntes at det gav mening.

I dag er jeg dansklærer i en modtagerklasse og kan se at den strategi faktisk var ret smart. Sprogindlæringsteori kan beskrive det simpelt: at lære et sprog er to skridt frem og så et tilbage, grundvilkåret er at blive forvirret.

Så vær tålmodig med dig selv. Hver gang du laver en fejl giver det dig grobund for nye ideer om sproget. Omfavn disse ideer selvom de måske virker vage. Ideerne skubber dig i den rigtige retning, de giver dig mulighed for at se en systematik eller regel. Hvad nu hvis det du tænker så faktisk ikke er rigtigt? Jeg ved godt at jeg introducerede med at skrive at det her ville omhandle to faktorer, men jeg presser altså lige en sidste ind før at du bliver for træt af at læse.

Allier dig med en som ved mere end dig om arabisk, du behøver ikke gå på et hold. For mit vedkommende var det en rettenøgle og en sød ældre somalisk dame som jeg besøgte i ny og næ.

Så lige for at opsummere:

• Tænk positivt og hjælp din hjerne til at elske at terpe.
• Vær velholden, en halv time hver dag rykker!

(Find en som kan hjælpe dig, når du synes at det bliver svært.) 

Romertallene i ordbogen

Lad os forsætte fortællingen om de finurlige verber.

Jeg har tidligere berettet om det alfabetiske princip og betydningen af a-i-u. Tiden er derfor inde til at du læner dig godt tilbage i lænestolen og hører om romertallene.

I datid findes der hele 10 former for verber i hankøn ental. Disse variationer er repræsenteret ved brug af romertal i ordbogen.

Til at simplificere disse variationer bruges  ف ع لtil at danne en skabelon. Disse tre bogstaver kan udskiftes med "rigtige" bogstaver, deres formål er blot at vise et mønster. 

Lad os springe direkte ud i et eksempel. Jeg har farvet de ekstra bogstaver røde som at du letter kan spotte hvad der er på spil.

Som du kan se findes ikke alle 10 variationer inden for hvert verb. Noget andet som er vigtigt at bide mærke i er at betydningerne minder om hinanden og alligevel er der forskel, hvilket er med til at berige arabisk enormt.

Hans Wehr

Jeg må lige stå en ting fast.  Hans Wehr ordbogen er den bedste ordbog som jeg har stødt indtil videre uden sammenligning.  

Egentligt er det jo en ret gammel ordbog. Den blev første gang udgivet i 1952 på tysk og senere oversat. Men her gælder udtrykket "alder er ingen hindring"

Hvorfor bruge sådan en gammel sag, tænker du måske? Der er flere rigtig gode grunde.

1.  Den tvinger dig til at lede efter ordstammen. Det giver dig en stærkere sprogforståelse på sigt.
2. Som du sikkert ved kan et ord kan betyde forskellige ting afhænglig af sammenhængen eller hvilke andre ord det indgår med. Ordbogen er spækket med eksempler - Jeg har endnu ikke oplevet at der var et ord som jeg ikke kunne finde og min ordbog er efterhånden ret slidt!
3. Det er baseret på klassisk arabisk. 

Du skal derfor være opmærksom på, at alt hvad jeg skriver om at lære at bruge en ordbog tager udgangspunkt i Hans Wehr ordbogen. 

Du kan finde den flere steder på nettet som pdf. 

Du får lige et link ↦ Hans Wehr

Skriv i kommentarfeltet, hvis du kender til andre gode ordbøger!

Verber i nutid: a - i - u ???

Forhåbentligt er du kommet godt ud af starthullet og har lært at slå ord op efter det alfabetiske princip. Du ved at du skal skære alt det overflødige væk og komme ind til kernen - verbet i datid hankøn. Sådan! Nu er du parat til at tage det næste skridt.

Som du nok har lagt mærke til er der ikke skrevet tegn på bogstaverne i ordbogen. Til gengæld står ordet skrevet med latinske bogstaver lige ved siden af, efterfulgt af enten a, i eller u, som i boksen her. 

Netop disse tre bogstaver skal vi kigge nærmere på.

Nu siger jeg det lige igen, selvom du godt ved det, i ordbogen finder du kun verberne i datid hankøn -  alle de andre bøjningsformer din tunge hungrer efter skal du selv regne ud. Dog får du alligevel lidt hjælp for a - i og u fortæller dig nemlig hvilken vokallyd verbet har i nutid.

På arabisk elsker sproglærer og bøger at opstille oversigter og danne systematikker. ف ع ل  må stå for skud til hver en tid, da det er altid dem som bruges til at danne diverse mønstre. 

Systematik mener jeg kun er en god ting, for det skaber overblik og hjælper en med at se logikken når man føler at man er lige ved at drukne.

Her bliver ingen undtagelse, så jeg hiver fat i for at forklare ف ع ل  hvad a - i og u betyder i ordbogen

I datid kan verbernes vokallyd være af tre slags. فَعَلَ, فَعِلَ, فَعُلَ  

Her skal du bide fat i at det er på ع ændringen sker.

Dette kan kobles til nutid, her er det ligeledes ع som står for balladen.

Vi starter med at kigge på den meste hyppige kombination: فَعَلَ

Her kan ع  i nutid både være عَ, عِ  eller عُ  .

Her er et eksempel på tre kombinationer.

Lad os gå lidt videre og se på فَعِلَ

Her er der kun to kombinationer. Det er enten عَ eller عِ

Det sidste kombination er mere ligetil, desværre også ganske sjælden. Her hedder det عُ både i datid såvel som nutid.

Der er desværre ingen regler eller logik for hvornår man bruger fatha, kasra eller damma. Du er derfor nød til at huske kombinationerne udenad. Det lyder måske overvældende, men i takt med at du opbygger et ordforråd, så kommer det helt af sig selv

Bonus: her er betydningen af verberne fra eksemplerne

• نَصَر - han besejrede
• خَرَج - han gik ud
• ذَهَبَ - han gik
• فَرِحَ - han var glad
• حَسِب - han troede/han beregnede
• كَرُمَ - han var gavmild

Hvorfor er det م، س، ت، ا، و، ي ، ن som fjernes, når der slås op i en ordbog?

En del af forklaringen kan findes ved at kigge nærmere på hvordan verber bøjes.

På dansk er pronomenet og verbet to ord, fx: Jeg går.

På arabisk kobler pronomenet sig på selve verbet ved at der tilføjes 1-3 ekstra bogstaver, lad os kalde dem klistrebogstaver. Som du kommer til at se på de følgende skemaer giver det mange forskellige kombinationer og hvis alle disse kombinationer skulle stå i en ordbog ville den blive mindst 10 gange så stor!

I skemaerne er "klistrebogstaverne" farvet blå og jeg indrømmer på forhånd at der kommer til at være mange bolde i luften, så hvis du føler at du kun kan gribe en, så bid mærke i at det er de blå bogstaver skal væk når du slår op i en ordbog.

Sådan skal skemaerne læses. 

I hvert skema er verbet bøjet i datid, nutid og bydeform. Jeg har indrammet datid med rød, nutid med orange og bydeform med gul.  TIDERNE STÅR ALTSÅ VANDRET.

 Verberne er også bøjet i 1. person (jeg), 2. person (du i hankøn & hunkøn) og 3. person. (han og hun). PERSONERNE STÅR LODRET.

Det første skema repræsenterer ental, det andet to-tal og det sidste flertal.

Ental

I datid tilføjes ت altid bag verbet. 

I nutid tilføjes أ ت ي  foran verbet og i 2. person hunkøn tilføjes der også ين

I bydeform tilføjes ا foran og  ي tilføjes i hunkøn bag verbet.

I ental kan du altså fjerne أ ت ي ن

To-tal

På arabisk findes en lidt spøjs måde at bøje verber på. Et verbum kan nemlig bøjes så det indikerer at to personer udfører en handling. Det bruges sjældent - jeg er kun stødt på det i det klassisk arabisk. Mon der findes noget lignende på andre sprog?

Vigtigt her er at klistrebogstaverne kan fjernes samme steder som i ental - bagerst i datid og foran og bagved i nutid samt bydeform.

Her er det ن ا ت م som pilles væk. 

Flertal

Måske har du spottet systematikken og kan allerede regne ud hvad jeg vil skrive her. Hvor kan du fjerne bogstaver i datid? ….. JA! - bag verbet:-)

Hvor kan du fjerne klistrebogstaver i nutid og bydeform? Både foran og bagved.. Sådan nu køre det!

I flertal er det de samme klistrebogstaver som går igen som tidligere ن ا ت م  på nær den nye x-factor و

Lidt mere om م

En andel del af forklaringen er at م tit bruges til danne navneord, ved at blive placeret som første bogstav. Prøv bare at se følgende fem eksempler.

Og hvad så med س?

Hele historien og verber er langt fra slut. De kan nemlig også bøjes så betydningen ændres og det er primært her at س går sin entre, men lad os gemme det til en anden god gang. 

Lær at bruge en arabisk-engelsk ordbog

På dansk er ordbøger organiseret efter det alfabetiske princip. Det samme gør sig gældende for arabiske ordbøger - og alligevel kan du måske hurtigt føle dig snydt fordi det ved første øjekast ikke virker sådan. 

Derfor har du brug for en grundlæggende viden om morfologi, altså viden om ords opbygning og struktur. 

En morfologisk viden vil gøre dig i stand til på at kunne spotte at ordbogen netop er organiseret efter det alfabetiske princip.

På arabisk kan alle ord spores tilbage til en stamme bestående af tre eller fire bogstaver - sidste nævnte er dog ekstrem sjældent og kun nævnt for en god ordens skyld.

Disse tre (fire) bogstaver danner et maskulint udsagnsord i datid og er ophav til den essentielle mening af ordet.

Når du bruger en ordbog, bliver det din opgave at finde frem til stammen af et ord, da andre ord som er afledt af stammen vil være placeret her.

Det er oftest disse bogstaver som er tilføjet det betydningsbærende verbum:

م، س، ت، ا، و، ي ، ن

Lad os tage et eksempel.

فتح -han åbnede

 Herfra afledes bl.a. disse tre ord

Ens for alle er, at du skal starte med at finde فتح . Datidsverbet er placeret efter det alfabetiske princip og herunder vil du kunne finde alle dets forgreninger - disse er ikke placeret alfabetisk men bare rolig så længe at du er det rigtige sted går der ikke mere end et par sekunder før dit øje vil have lokaliseret ordet. 

Bonus: Som du kan se har ordene også betydningsmæssig relation.  Derfor vil du oftest kunne gætte en masse ords betydninger, hvis du ved hvad stammen betyder.