20. dec. 2016

Overvejer du at lære at læse på arabisk?

Måske sidder du og overvejer at lære at læse arabisk. Eller også er du i gang, men føler ikke du kan se lyset forenden af tunnelen. Måske er du næsten er i mål uden at vide det.

Jeg har undervist elever som alle befandt sig på et af overstående stadier. Derfor ved jeg at det kommer til at føles meget lettere når man først har et overblik, så prøv at placerer dig selv på et af de følgende trin. Det vil forhåbentlig give dig overskud.




  • Trin 1
Du er i gang med at lære hvad bogstaverne hedder og hvordan de ser ud. Du kan opremse dem i alfabetisk orden.


  • Trin 2
Du er nu blevet mere fortrolig med bogstaverne og når du bliver spurgt kan du uden at skulle remse alfabetet op, huske bogstavets navn og udseende.


  • Trin 3
Du er i gang med at lære at bogstaverne kan ændre udseende alt efter om de er placeret først, midt eller slut i ordet.











  • Trin 4
Du kan nu genkende alle bogstaver uanset hvor de er placeret i ordet. Når du tager bussen gennem Nørrebro sidder du småjublende for dig selv og genkender bogstaverne på slagternes skilt eller på grønthandlerens banner.   


  • Trin 5
Du er nu gået videre til at lære skrifttegnene; فتحة(fatha), كسرة(kasra) og ضمة  (damma) - den korte a, i eller u lyde. Du kan læse ord som består af 3-4 bogstaver.  


  • Trin 6
Du er ved at lære  مد(mad) - dem kalder jeg lang a, i og ulyd. Desuden er du også ved at have godt styr på  تنوين(tanween), det kalder jeg endelse n. (Rækkefølgen hvori du lærer disse to skrifttegn er underordnet.)  


  • Trin 7
Det kører for dig! Du er nu i gang med at læse små sætninger og har du kastet dig over at lære  سكون (sukoon) som kan sammenlignes med stumt bogstav. Nu er du næsten i mål


  • Trin 8
  سكون(sukoon) er kommet godt ind under huden på dig, så    شدة(shaddah lægger lige til højrebenet. Nu er der kun tilbage at øve sig. 



pssst: Skriv i kommentarfeltet hvilket trin du er på. Jeg giver gerne et råd med på vejen om hvordan du kan komme videre

Ingen kommentarer:

Send en kommentar