Sproglig dybde på arabisk

Det arabiske sprog lyder sært for det danske øre og man kan med rette undrer sig over hvorfor nogle fremhæver arabisk som et smukt sprog.

En af grundene kan findes ved at kigge på ordforrådets størrelse, mængden af ord er simpelthen tårnhøj. Det giver mulighed for at udtrykke sig med en knivskarp præcished samtidig med at det danner grobund for en enorm sproglig kreativitet.

Det skal vi kigge lidt nærmere på!

Et verbum kan forgrene sin oprindelige mening til mange varianter, det lyder måske lidt underligt. Lad mig forklarer det ved hjælp af billedsprog. 

Prøv at forstille dig et træ hvor stammen af træet er  "grundverbet". I stammen bor essensen af ordets mening. Træet vokser ved at der tilføjes ekstra bogstaver til grundverbet. Nogle ordtræer tilføres en masse nærende bogstaver, vokser sig store og optager en masse plads i ordbogen, mens andre kun når at spirer op over jordens overflade.

Nogle ords betydning minder så meget om hinanden at grenene og kvistene på træet snor sig tæt om hinanden. Netop derfor har det arabiske sprog de fineste nuancer. Samtidig har andre kviste på selv samme træ spredt sig så vidt fra hinanden at forbindelse kan være svær at få øje på. 

Fra træets stamme vokser tre tykke grene.  På den ene gren gror udsagnsordene. På denne gren kan der udspringe hele 10 kviste, da meningen kan ændres og varieres på 10 forskellige måder. (se mit indlæg, romertallene i ordnogen, hvis du ønsker at se eksempler) 

På den anden gren gror navneordene. Udsagnsord kan nemlig omdannes til navneord. På den sidste gren finder vi tillægsordene hvis mening ligeledes kan spores tilbage til grundverbet.

For at forstå hvad jeg mener med at arabisk har de fineste sproglige nuancer, så kig blot på eksemplet herunder.

 فَلَحَ som betyder han såede er træets stamme. På udsagnsordsgrenen finder vi to varianter. Hvis der tilføjes alif foran verbet får man ordet أَفْلَحَ .  Nu er meningen ændret til  han blev lykkelig og han fik succes. Ved siden af denne gren finder vi navneordsgrenen, hvor ordene فَلَاح  bondemand og مُفْلح  en succesfuld mand.

Dog bliver dette først rigtig interessant når مُفْلح sammenlignes med synonymet فائز.

 مُفْلح  indikerer at manden har opnået succes gennem hårdt arbejde og slid ligesom en bondemand skal passe og pleje hans afgrøder med omhu, hvis han skal kunne høste heraf. Derimod indikerer فائز en succes som er opnået ved at triumfere eller overvinde noget.

Håber dette giver dig et lille indblik  i den sproglige dybde, hvor ens ordvalg gør en betydelig forskel.