Verber i nutid: a - i - u ???

Forhåbentligt er du kommet godt ud af starthullet og har lært at slå ord op efter det alfabetiske princip. Du ved at du skal skære alt det overflødige væk og komme ind til kernen - verbet i datid hankøn. Sådan! Nu er du parat til at tage det næste skridt.

Som du nok har lagt mærke til er der ikke skrevet tegn på bogstaverne i ordbogen. Til gengæld står ordet skrevet med latinske bogstaver lige ved siden af, efterfulgt af enten a, i eller u, som i boksen her. 

Netop disse tre bogstaver skal vi kigge nærmere på.

Nu siger jeg det lige igen, selvom du godt ved det, i ordbogen finder du kun verberne i datid hankøn -  alle de andre bøjningsformer din tunge hungrer efter skal du selv regne ud. Dog får du alligevel lidt hjælp for a - i og u fortæller dig nemlig hvilken vokallyd verbet har i nutid.

På arabisk elsker sproglærer og bøger at opstille oversigter og danne systematikker. ف ع ل  må stå for skud til hver en tid, da det er altid dem som bruges til at danne diverse mønstre. 

Systematik mener jeg kun er en god ting, for det skaber overblik og hjælper en med at se logikken når man føler at man er lige ved at drukne.

Her bliver ingen undtagelse, så jeg hiver fat i for at forklare ف ع ل  hvad a - i og u betyder i ordbogen

I datid kan verbernes vokallyd være af tre slags. فَعَلَ, فَعِلَ, فَعُلَ  

Her skal du bide fat i at det er på ع ændringen sker.

Dette kan kobles til nutid, her er det ligeledes ع som står for balladen.

Vi starter med at kigge på den meste hyppige kombination: فَعَلَ

Her kan ع  i nutid både være عَ, عِ  eller عُ  .

Her er et eksempel på tre kombinationer.

Lad os gå lidt videre og se på فَعِلَ

Her er der kun to kombinationer. Det er enten عَ eller عِ

Det sidste kombination er mere ligetil, desværre også ganske sjælden. Her hedder det عُ både i datid såvel som nutid.

Der er desværre ingen regler eller logik for hvornår man bruger fatha, kasra eller damma. Du er derfor nød til at huske kombinationerne udenad. Det lyder måske overvældende, men i takt med at du opbygger et ordforråd, så kommer det helt af sig selv

Bonus: her er betydningen af verberne fra eksemplerne

• نَصَر - han besejrede
• خَرَج - han gik ud
• ذَهَبَ - han gik
• فَرِحَ - han var glad
• حَسِب - han troede/han beregnede
• كَرُمَ - han var gavmild