
"Du vil lære noget indtil du tror at du mestre det, for så at indse hvor lidt du ved."
Disse vise ord gav
genlyd hos mig, da jeg havde lært at bøje verber på arabisk.
Jeg havde lært at
hvert navneord kan spores tilbage til en rod bestående af tre til fire
bogstaver og at disse bogstaver udgør verbets stamme i datid hankøn. Jeg havde sågar lært at bøje verberne i alle tænklige former -hankøn, hunkøn, ental, flertal osv.
Jeg følte mig rigtig
godt kørende! Jeg følte mig belært! Nu var jeg da kommet langt. Nu havde jeg da fået ret godt fat i det arabiske sprog.
Den selvsikre følelse blev hurtigt afløst af en følelse
om "Wow, hvor har jeg stadig meget at lære endnu, jeg ved bare så
lidt"
Jeg opdagede at der
var noget som hed صرف (sarf). Ultrakort forklarede omhandler det hvilke ekstra
bogstaver som du kan tilføje til verbets stamme, så verbets betydning ændres.
Pludselig forstod
jeg hvad den kloge mand havde ment. Jeg troede at jeg mestrede at bøje verber men indså at der var meget mere at lære
Var det en fedt
følelse? Det var en blandende følelse, en følelse af at det jo vil tage lang
tid, men også en opturs følelse. Det var fedt at føle at jeg havde kommet til
en ny realisering. Og her er en vigtig pointe:
Det at lære et nyt
sprog er en lang proces som kan trække tænder ud på selv den mest flittige. Lad
mig fortælle om to faktorer som jeg synes er helt afgørende og måske gør det
lidt sjovere.
Jeg har efterhånden
undervist en del i arabisk. Her hører jeg nogle gange: "arh, det er så
svært, jeg er nok bare for dum"
Ens tanker påvirker
ens følelser og en ens følelser påvirker ens handlinger. Så hvis man nu går og
siger til sig selv at man er dum, ja så opgiver man nok på et tidspunkt.
For at kontrollere
ens tanker kunne man i stedet prøve noget så tosset som at kaste sig over en
notesbog, hvor man skriver. "Det er en hel
vild fantastisk følelse endelig at kunne huske de ti nye ord udenad, hvor har
jeg bare en mega klæberhjerne" eller "jeg glæder mig helt vildt til at bruge en halv time i morgen på at bøje
verber". Selvom det nok er lidt løgn, så har man hjulpet ens hjerne på vej, hvilket netop er
målet med at styre ens tanker.
Desuden giver bliver meget
sjovere plus det skaber
gåpåmod og velholdenhed.
Vedholdenhed er den
næste faktor som jeg mener er afgørende.
Når du vil lære
arabisk i Danmark er mulighederne for undervisning begrænset og du er derfor
nød til at til gå i gang med at selvstudere, helst hver dag. Jeg fortæller ofte
folk at en af grundene til at jeg har lært at tale flydende arabisk er at jeg
selv i en længere periode selvstuderede omkring en time hver dag.
Jeg så fornyeligt
Viktor Axelsen (ham der vandt olbronze i batminton) give et interview på
flydende mandarin. Forbløffet spurgte intervieweren ham , "hvordan er du blevet så god?"
Hertil svarede han: "Jeg bruger 1-2 timer om dagen på at øve
mandarin" Viktor! Tænkte jeg det er jo lige præcis min pointe!
Da jeg startede med
at lære arabisk skrabede jeg alt det materiale til mig som jeg kunne finde. Jeg
deltog i mange forskellige hold, for at lære at læse, for flere af holdene
stoppet kort efter at de var begyndt. Enten fik lærerne for travlt eller også faldt
eleverne fra. Netop derfor blev min egen indsats afgørende.
Da jeg havde lært at
læse, åbnede der sig nye døre. Jeg kastede mig over to serier, hvor indholdet
centrerede sig om ordforråd og grammatik. Jeg brugte serierne til at supplere,
når jeg blev forvirret og ikke syntes at det gav mening.
I dag er jeg
dansklærer i en modtagerklasse og kan se at den strategi faktisk var ret smart.
Sprogindlæringsteori kan beskrive det simpelt: at lære et sprog er to skridt
frem og så et tilbage, grundvilkåret er at blive forvirret.
Så vær tålmodig med
dig selv. Hver gang du laver en fejl giver det dig grobund for nye ideer om
sproget. Omfavn disse ideer selvom de måske virker vage. Ideerne skubber dig i
den rigtige retning, de giver dig mulighed for at se en systematik eller regel.
Hvad nu hvis det du tænker så faktisk ikke er rigtigt? Jeg ved godt at jeg
introducerede med at skrive at det her ville omhandle to faktorer, men jeg
presser altså lige en sidste ind før at du bliver for træt af at læse.
Allier dig med en
som ved mere end dig om arabisk, du behøver ikke gå på et hold. For mit
vedkommende var det en rettenøgle og en sød ældre somalisk dame som jeg besøgte
i ny og næ.
Så lige for at
opsummere:
- Tænk positivt og hjælp din hjerne til at elske at terpe.
- Vær velholden, en halv time hver dag rykker!
(Find
en som kan hjælpe dig, når du synes at det bliver svært.)