قُرَّةَ أَعْيُن - Øjnenes kølighed

Da araberne plejede at rejse i ørken ville de dække hele deres ansigt til. Solens hede og det blæsende sand ville kun tillade en smal sprække til øjnene at stå åbent. Når de vendte hjem ville de få bragt til fad vand  til at skylle deres ansigt og øjne med. Denne simpel luksus fra fortiden er fanget i udtrykket ”øjnenes kølighed". -  قُرَّةَ أَعْيُن 

Udtrykket er blevet brugt flere steder i Koranen, bla. i en dua som de troende laver for deres familie..  

 

وَالَّذِينَ يَقُولُونَ رَبَّنَا هَبْ لَنَا مِنْ أَزْوَاجِنَا وَذُرِّيَّاتِنَا قُرَّةَ أَعْيُنٍ 

 

"som siger: "Herre! Lad os få glæde af vore hustruer og vort afkom, og gør os til et forbillede for de gudfrygtige!" 

(25:74) 
 

I oversættelsen er udtrykket oversat til "lad os få glæde af" men udtrykket rummer mere end det. Det rummer at ens familie bliver det sted hvor man finder genopfriskning, at man finder ro og tilfredshed med det der møder ens øjne når man kommer hjem. 

Hvor lang tid vil det lære mig at lære at læse?

Tja, det ved jeg ikke. Det handler egentligt "bare" om at knække koden for arabisk læses som det skrives. Det er egentligt ret lige til, her er ingen stumme bogstaver, vokalforveksling eller hvad nu det danske skriftsprog rummer af fornøjeligheder.

Jeg har set diverse kurser love forskellige ting. Nogle lover sågar kun 10 dage! Lige vovet nok vil jeg mene, men dog er der alligevel en vis sandhed i løftet. Principperne for læsning kan hurtigt læres og er simple, herefter handler det om hvor meget du øver.
Selvom jeg ikke kan give dig en tidsramme, så vil jeg alligevel gerne hjælpe dig med at få et overblik som du kan bruge til at knække den første del af koden.

Der findes 28 bogstaver på arabisk ligesom på dansk. Nogle hvis lyde kan sammenlignes med de danske og andre som ligner hinanden så meget at det kan være svært at høre forskel, og så er der de lyde som er helt enestående for arabisk.
Der findes hverken store eller små bogstaver, men nogle af bogstaverne ændrer udseendenede alt efter om de står i starten, midten eller slutningen af et ord. Så hvis du har besluttet dig for at lære at læse, vil jeg anbefale dig, at øve dig intenst. Sæt en uge eller to af til at lære bogstavernes navn og udseendenede, det handler nemlig i høj grad om hukommelse og det gør det altså bare lettere når der ikke går for lang tid imellem.


Dengang vi gik i skolen lærte vi, som noget at det første, at skelne mellem vokaler og konsonanter. Vi lærte det for at fange princippet i hvordan lydene sættes sammen og bliver til ord.  På arabisk er det anderledes, bogstaverne deles ikke op i vokaler og konsonanter.
Bogstaverne får lyd ved at der tilføjes et skrifttegn enten over eller under bogstavet.
Der findes 11 skrifttegn som kan opdeles i 5 kategorier

1)Fatha, kasra og dammah: Tegnene giver enten en a, i eller u kort lyd:
2) Mad; der giver enten en lang a, i eller u lyd:
3)Tanween: Tegnet kan kun forekomme i slutningen af et ord og giver en n-lyd
4)Sukoon: Et ord kan ikke starte med sukoon, der skal nemlig altid være et tegn foran dette bogstav. Det kan kort beskrives som lyd der holdes tilbage
5)Shaddah; er en kombination af sukoon og et bogstav som enten har fatha, kasra eller damma.

Håber at alt dette har givet dig et overblik som kan være med til at gøre det lettere for dig.

Grammatik forklædt i en kærligshistorie

Bare tanken om at åbne en bog om grammatik kan være trættende, og man mærker allerede hvordan følelsen af at skulle gabe breder sig i kroppen.  

Omvendt kan nogle af os ligge fanget til langt ud på natten med en kærligsroman. 

Så i et forsøg på at gøre læsning af grammatik en smule spændende, har jeg forsøgt at skrive om ejefald som en kærlighedshistorie. 

Men før historien begynder må vi kort kigge på hvad ejerfald i grunden er. 

Når man gerne vil udtrykke hvem der ejer noget hedder det ejefald, f.eks Mikaels tandbørste, Alis hulahopring, osv. På dansk bruges s'et til at markere ejerskab. Ejefald på arabisk hedder idafa  og konstrueres ved at sætte mudaf og mudaf ilahi sammen, men før vi kaster os ud i alt det tekniske, kommer her en kærlighedshistorie mellem de to navneord Mudaf og Mudaf ilahi. 

Der var engang en rastløs mudaf der gik rundt og var så ufattelig ensom. Det eneste han længtes efter var en som forstod ham og som han kunne dele sit liv med. Mudaf var ret speciel, faktisk opførte han sig ret underligt, aldrig helt ligesom de andre. Alle navneordene plejede jo at ende på tanween, men mudaf nægtede og endte altid bare med et enkelt fatha, kasra eller damma. Hvis mudaf var et menneske ville han nok være sådan en særlig der altid gik med kun en sok frem for to. Han ville have pjusket hår og eftertænksomme store øjne. Han ville sige de forkerte ting på de forkerte tidspunkter. 

En grå regnvejrsdag spadserede Mudaf formålsløst rundt i parken da han stødte ind i Mudaf ilahi. Hun bemærkede straks at han ikke var ligesom de andre. Hun fandt det charmerende for hun havde også altid selv haft en følelse af at hun ikke passede ind uden at hun vidste hvorfor. Hun følte nok bare mest af alt at hun manglede halvdelen af sig selv og uden at kunne forklare hvorfor gik hun hen til til Mudaf og holdt sin paraply over hans hovedet. De gik videre i stilhed, for uden at de behøvede at sige noget for kunne de mærke at der var noget særligt mellem dem. Fra den dag af var de uadskillelige. 

Historien lærer os en grundregel i arabisk grammatik om at Mudaf og Mudaf ilahi er udadskillige. Men andre ord, hvis du støder på særlingen Mudaf kan du være sikker på at der også er en mudaf ilahi i sætningen og på denne måde ved du at sætningen angiver ejerskab. Måske lyder det svært, men husk Mudaf er let at spotte for han går kun rundt med en sok.    

Lad mig give dig et eksempel 

Hada baytu muhammadin – Det er Muhammads hus. 

 "baytu" ender kun med damma hvilket er bemærkelsesværdigt da alle navneord uden alif lam skal ende med tanween, derfor er baytu Mudaf.    

Når der ikke findes intetkøn

Der kommer altid noget sjovt ud af at oversætte direkte, for det første giver det en masse misforståelser og for det andet får det sproget til at lyde helt gak.

På arabisk findes der ikke intetkøn, alt er enten han- eller hunkøn, dvs at når man omtaler noget bruges enten han eller hun. 

Prøv at se det her eksempel: 

اشترأت فاطمة سبعة كتب. هي قرأتها بالأسبوع ثم رجعتها
(Istarat Fatimah saba' kutub. Hiya qaraatha bilusbuu'in thumma raja'atha) 

En direkte oversættelse ville få en til at løfte øjenbrynene i undren: 

Fatimah købte 7 bøger. Hun læste hende på en uge og så returnerede hun hende.

Det lyder jo helt tosset, ik?

Du har sikkert også lagt mærke til at bøger som jo er flertal ikke er oversat til dem men hende. 

Grunden til dette er at ting i flertal referes til i hunkøn ental, i dette tilfælde omtales bøger  (كتب) altså som hende.

Billedet her er mest for sjovt, men understreger pointen ret godt. Oversættelser skal ikke være helt bogstavelige

Arabiske lingvister vender blikket mod Koranen

Udover at undersøge et ords stamme vender Arabiske lingvister blikket mod Koranen når de præciserer ords betydning. De har fundet at forskellen på nogle synonymer udgøres af hvilken kontekst de oftest indgår i.

Det skal som altid vises med eksempler, så læs med her.

سنين  og عام

Her har de fundet en bemærkelsesværdig forskel mellem brugen af to ord som begge betyder år, men hver i sær knytter sig til en helt bestemt kontekst.

 سنين  (sinin) benyttes om svære år, fyldt med vanskeligheder og sågar sorg. Vi finder netop dette ord i historien om Moses og Faraoen hvor Egypten rammes af den ene plage efter den anden over en årrække .

وَلَقَدۡ أَخَذۡنَآ ءَالَ فِرۡعَوۡنَ بِٱلسِّنِينَ وَنَقۡصٍ۬ مِّنَ ٱلثَّمَرَٲتِ لَعَلَّهُمۡ يَذَّڪَّرُونَ 

Vi lod år med mangel på afgrøde komme over Faraos folk. Måske lader de sig påminde!

(Al-araf: 130)

I fortællingen om Noahs bestræbelser på at overbevise sit folk om at tro på Gud møder vi både عام (aam) og  سنة (sanah).( سنة og سنين er et og samme ord, det første i ental og det andet i flertal.)

Noah møder en stor modstand og må i rigtig mange år kæmpe hård for sin sag, her anvendes  سنة. Efter syndefloden er omstændighederne helt anderledes og Noah lever et liv i lethed, om disse år bruges عام

وَلَقَدۡ أَرۡسَلۡنَا نُوحًا إِلَىٰ قَوۡمِهِۦ فَلَبِثَ فِيهِمۡ أَلۡفَ سَنَةٍ إِلَّا خَمۡسِينَ عَامً۬ا فَأَخَذَهُمُ ٱلطُّوفَانُ وَهُمۡ ظَـٰلِمُونَ

Vi sendte Noah ud til hans folk, og han levede blandt dem i tusind år på nær halvtreds. Så kom oversvømmelsen over dem, mens de handlede uret.

(Al-ankabut:14)

I oversættelsen optræder år kun en gang, her går der altså noget tabt! Det er måske lidt ligegyldigt for den danske læser, vedkommende vil nok ikke studse op i forbløffelse over denne fine sproglige detalje. Vi får alligevel ikke denne forståelse med om der så står år to gange frem for en. På arabisk vil dette vers dog smage anderledes i munden, lidt mere fyldigt for disse to ord , عام og سنة indikerer jo to vidt forskellige typer af år!

Det skal dog bemærkes at begge varianter af år gerne må blive brugt til at beskrive gode eller hårde år. Der er et mønster i hvad de oftest knytter sig til uden at det er en fast regel.