Arabiske lingvister vender blikket mod Koranen

Udover at undersøge et ords stamme vender Arabiske lingvister blikket mod Koranen når de præciserer ords betydning. De har fundet at forskellen på nogle synonymer udgøres af hvilken kontekst de oftest indgår i.

Det skal som altid vises med eksempler, så læs med her.

سنين  og عام

Her har de fundet en bemærkelsesværdig forskel mellem brugen af to ord som begge betyder år, men hver i sær knytter sig til en helt bestemt kontekst.

 سنين  (sinin) benyttes om svære år, fyldt med vanskeligheder og sågar sorg. Vi finder netop dette ord i historien om Moses og Faraoen hvor Egypten rammes af den ene plage efter den anden over en årrække .

وَلَقَدۡ أَخَذۡنَآ ءَالَ فِرۡعَوۡنَ بِٱلسِّنِينَ وَنَقۡصٍ۬ مِّنَ ٱلثَّمَرَٲتِ لَعَلَّهُمۡ يَذَّڪَّرُونَ 

Vi lod år med mangel på afgrøde komme over Faraos folk. Måske lader de sig påminde!

(Al-araf: 130)

I fortællingen om Noahs bestræbelser på at overbevise sit folk om at tro på Gud møder vi både عام (aam) og  سنة (sanah).( سنة og سنين er et og samme ord, det første i ental og det andet i flertal.)

Noah møder en stor modstand og må i rigtig mange år kæmpe hård for sin sag, her anvendes  سنة. Efter syndefloden er omstændighederne helt anderledes og Noah lever et liv i lethed, om disse år bruges عام

وَلَقَدۡ أَرۡسَلۡنَا نُوحًا إِلَىٰ قَوۡمِهِۦ فَلَبِثَ فِيهِمۡ أَلۡفَ سَنَةٍ إِلَّا خَمۡسِينَ عَامً۬ا فَأَخَذَهُمُ ٱلطُّوفَانُ وَهُمۡ ظَـٰلِمُونَ

Vi sendte Noah ud til hans folk, og han levede blandt dem i tusind år på nær halvtreds. Så kom oversvømmelsen over dem, mens de handlede uret.

(Al-ankabut:14)

I oversættelsen optræder år kun en gang, her går der altså noget tabt! Det er måske lidt ligegyldigt for den danske læser, vedkommende vil nok ikke studse op i forbløffelse over denne fine sproglige detalje. Vi får alligevel ikke denne forståelse med om der så står år to gange frem for en. På arabisk vil dette vers dog smage anderledes i munden, lidt mere fyldigt for disse to ord , عام og سنة indikerer jo to vidt forskellige typer af år!

Det skal dog bemærkes at begge varianter af år gerne må blive brugt til at beskrive gode eller hårde år. Der er et mønster i hvad de oftest knytter sig til uden at det er en fast regel. 

De er ikke bare synonymer

Lad dig ikke narre, ordene betyder ikke det samme selvom de er oversat til det samme! Du har måske hørt en lille fugl synge om at oversættelser fra arabisk til dansk (og ja andre sprog)  er mangelfulde.

Jeg vil her vise dig nogle eksempler på "snyde" synonymer, så du kan lytte til den lille fugls sang med nye ører.

 تاب og غفر

Tag for eksempel ordene تاب  (taba) og غفر (ghafara) som begge oversættes som at søge tilgivelse eller at angre. Begge ord rummer denne betydning, men hvad er egentlig forskellen?  

غفر betyder at søge tilgivelse for nogle dårlige handlinger man har begået i ens fortid. Samtidig rummer det også at ens synder tilgives og skjules for andre,

تاب derimod betyder at du søger tilgivelse samtidig med at du er fast besluttet på ikke at falde i samme synd, det relaterer sig altså både til ens fortid og fremtid. Tawbah er derfor en stærkere måde at søge tilgivelse på end istighfar. Hvis du laver tawbah vil nu nødvendigvis lave istighfar men ikke omvendt. Prøv at læse følgende hadith i dette lys, det giver en anden forståelse!

وعن أبي هريرة رضي الله عنه قال‏:‏ سمعت رسول الله صلى الله عليه وسلم يقول

“والله إني لأستغفر الله وأتوب إليه في اليوم أكثر من سبعين مرة‏"

Abu Hurairah (May Allah be pleased with him) said:

I heard the Messenger of Allah (ﷺ) saying, "I swear by Allah that I seek Allah's Pardon and turn to Him in repentance more than seventy times a day."

Jeg har ikke kunne finde hadithen oversat til dansk, tror dog godt at du kan fange pointen alligevel. For forskellen mellem pardon og repentance rummer ikke den samme forskel som tawbah og istighfar gør på arabisk.

.

غلام  og ولد

Disse to ord som begge oversættes som enten søn eller dreng. Her skal forskellen findes i at det ene ord bærer en mere specifik betydning modsat det andet som er meget mere generelt. Lad os starte med det specifikke.

 غلام (ghulam) bruges udelukkende som et ord for en dreng indtil han når teenagealderen.

Ordet ولد (walad) kan bruges i mange flere sammenhænge. Se med her:

وَلَولا إِذ دَخَلتَ جَنَّتَكَ قُلتَ ما شاءَ اللَّهُ لا قُوَّةَ إِلّا بِاللَّه إِن تَرَنِ أَنا أَقَلَّ مِنكَ مالًا وَوَلَدًا

Hvorfor sagde du ikke, da du trådte ind i din have: ’Hvad Gud vil!’? Der findes ingen magt undtagen hos Gud! Hvis du synes, at jeg har mindre formue og færre børn end dig, (kahf: 39)

ولد  i flertal hedder أولاد, (awlad) dog er det ikke flertalsformen som benyttes her og alligevel står der i ,overstående oversættelse børn. Det er fordi at ولد kan bruges både om piger og drenge samt det kan fungere både i ental og flertal form, selvom det står i entalsform.  

Sproglig dybde på arabisk

Det arabiske sprog lyder sært for det danske øre og man kan med rette undrer sig over hvorfor nogle fremhæver arabisk som et smukt sprog.

En af grundene kan findes ved at kigge på ordforrådets størrelse, mængden af ord er simpelthen tårnhøj. Det giver mulighed for at udtrykke sig med en knivskarp præcished samtidig med at det danner grobund for en enorm sproglig kreativitet.

Det skal vi kigge lidt nærmere på!

Et verbum kan forgrene sin oprindelige mening til mange varianter, det lyder måske lidt underligt. Lad mig forklarer det ved hjælp af billedsprog. 

Prøv at forstille dig et træ hvor stammen af træet er  "grundverbet". I stammen bor essensen af ordets mening. Træet vokser ved at der tilføjes ekstra bogstaver til grundverbet. Nogle ordtræer tilføres en masse nærende bogstaver, vokser sig store og optager en masse plads i ordbogen, mens andre kun når at spirer op over jordens overflade.

Nogle ords betydning minder så meget om hinanden at grenene og kvistene på træet snor sig tæt om hinanden. Netop derfor har det arabiske sprog de fineste nuancer. Samtidig har andre kviste på selv samme træ spredt sig så vidt fra hinanden at forbindelse kan være svær at få øje på. 

Fra træets stamme vokser tre tykke grene.  På den ene gren gror udsagnsordene. På denne gren kan der udspringe hele 10 kviste, da meningen kan ændres og varieres på 10 forskellige måder. (se mit indlæg, romertallene i ordnogen, hvis du ønsker at se eksempler) 

På den anden gren gror navneordene. Udsagnsord kan nemlig omdannes til navneord. På den sidste gren finder vi tillægsordene hvis mening ligeledes kan spores tilbage til grundverbet.

For at forstå hvad jeg mener med at arabisk har de fineste sproglige nuancer, så kig blot på eksemplet herunder.

 فَلَحَ som betyder han såede er træets stamme. På udsagnsordsgrenen finder vi to varianter. Hvis der tilføjes alif foran verbet får man ordet أَفْلَحَ .  Nu er meningen ændret til  han blev lykkelig og han fik succes. Ved siden af denne gren finder vi navneordsgrenen, hvor ordene فَلَاح  bondemand og مُفْلح  en succesfuld mand.

Dog bliver dette først rigtig interessant når مُفْلح sammenlignes med synonymet فائز.

 مُفْلح  indikerer at manden har opnået succes gennem hårdt arbejde og slid ligesom en bondemand skal passe og pleje hans afgrøder med omhu, hvis han skal kunne høste heraf. Derimod indikerer فائز en succes som er opnået ved at triumfere eller overvinde noget.

Håber dette giver dig et lille indblik  i den sproglige dybde, hvor ens ordvalg gør en betydelig forskel.