9. dec. 2016

Kom i mål med at lære arabisk

Udover at du gerne vil lære arabisk, så har du sikkert en masse andre mål i livet.
Måske vil du gerne ro i kajak gennem lysefjorden , måske vil du gerne have mere tid med dine børn eller måske vil du gerne løbe 5 kilometer på under 25 minutter. 

Ud af disse tre eksempler er det nok lettest for de fleste at specificere og udpensle målet om at løbe 5 kilometer.  
Jeg skal løbe x antal gange om ugen, i x antal uger og for hver gang skal jeg forbedre mig så og så meget. 

Nogle områder af livet er vi gode til at sætte mål for, mens andre områder forbliver mere vage.

Jeg tror at de fleste vil finde det lettest at sætte et mål og en plan for at løbe 5 kilometer. En grund kan være at løb er ret simpelt i forhold til så mange andre aspekter af livet. En anden grund kan være at er der findes masser af løbeplaner tilgængeligt online, bøger på biblioteket, artikler i magasiner og youtube videoer. Andre har gjort forarbejdet for dig og derfor bliver det konkret og lettere.
Mål kan være både langsigtet og kortsigtet. De langsigtede mål danner ophav og mening bag det vi gør, mens de kortsigtet mål er med til at danne motivation og succesoplevelser. De kortsigtede mål bliver derfor essentielle for at opnå de langsigtede mål.

 Pointen her er at du bliver nød til at sætte dig kortsigtede mål for din arabisk indlæring.

Lad os sige at du har lært at læse og du nu skal i gang med at lære at forstå selve sproget. Målet kunne let komme til at hedde:  Jeg vil lære at forstå arabisk. Det mål virker bare ikke godt nok! Målet indikerer en uendelig tidsramme, det bliver svært at pege på om det endelig er opnået, for hvornår forstår man nok? Hvornår vil man kunne kigge tilbage og sige med tilfredshed i sjælen at jeg har opnået mit mål? Selvom jeg kan sige at jeg taler flydende, så møder jeg da nye ord og udtryk jeg ikke forstår.
Jeg overdriver måske lidt nu, men overdrivelse fremmer forståelse. Det er vigtigt at de kortsigtet mål kan føles og mærkes for på denne måde bringer de glæde og tilfredshed i stedet for at forblive en drøm.



Lad os derfor vende blikket mod fem målkomponenter der vil trække dig i den rigtige retning

Dit mål skal være specifikt, det skal være målbart og opnåeligt. Dit mål skal være relevant og tidsbegrænset.

Jeg vil her prøve at give et eksempel på hvordan det kunne se ud hvis man lige har taget hul på at begynde at lære arabisk.

Specifikt:
Her bør du konkretisere hvad det kan betyde at forstå arabisk. Det første skridt kan hedde:
Jeg vil lære at kunne forstå og svare på spørgsmål om mig selv.

Målbart:
Jeg skal kunne tælle fra 1-100
Jeg skal vide hvordan man stiller et spørgsmål
Jeg skal lære hvad 10 lande hedder
Jeg skal lære 10 fraser såsom, jeg hedder, jeg kommer fra, jeg er x år. Jeg har en bror, jeg har ikke en søster
Jeg skal kunne forskel på jeg/du/han og hun.

Opnåeligt:
Her bør du overveje hvilke materialer og resurser som har du til rådighed.   

Relevant:
Her omhandler det din motivation. Hvorfor vil du overhovedet lærer arabisk, mærk efter om det giver dig sommerfugle i maven ved tanken om at kunne indgå i en simpel dialog. Det langsigtet mål er sikkert det som giver dig mest sommerfugle i maven,  men er der alligevel lidt rumlen?

Tidsbegrænset:
Lad os antage at du studerer arabisk 1 time tre gange ugentligt, så er en tidsramme på 2 måneder passende for opnå målet om at kunne forstå og svare på spørgsmål om dig selv. 
Tidsrammen tjener ligeledes det formål at du får presset dig selv i mål.

Hvorfor ikke allerede nu tænke på en belønning til når du et kommet over målstregen!
Jeg ville nok nyde en lang gåtur for mig selv eller købe et klippekort til barasso.

Hvad med dig?? Skriv gerne i kommentarfeltet.

2 kommentarer:

  1. Assalamualeikum! :)
    Jeg føler mig helt draget med på et eventyr af at læse dit indlæg. Jeg har fået helt fornyet energi til at lære arabisk :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Wa aleikum Salam Aysha.
      Hvor er jeg glad for at høre det!

      Slet