10. mar. 2017

Arabiske lingvister vender blikket mod Koranen

Udover at undersøge et ords stamme vender Arabiske lingvister blikket mod Koranen når de præciserer ords betydning. De har fundet at forskellen på nogle synonymer udgøres af hvilken kontekst de oftest indgår i.
Det skal som altid vises med eksempler, så læs med her.

سنين  og عام
Her har de fundet en bemærkelsesværdig forskel mellem brugen af to ord som begge betyder år, men hver i sær knytter sig til en helt bestemt kontekst.

 سنين  (sinin) benyttes om svære år, fyldt med vanskeligheder og sågar sorg. Vi finder netop dette ord i historien om Moses og Faraoen hvor Egypten rammes af den ene plage efter den anden over en årrække .

وَلَقَدۡ أَخَذۡنَآ ءَالَ فِرۡعَوۡنَ بِٱلسِّنِينَ وَنَقۡصٍ۬ مِّنَ ٱلثَّمَرَٲتِ لَعَلَّهُمۡ يَذَّڪَّرُونَ 

Vi lod år med mangel på afgrøde komme over Faraos folk. Måske lader de sig påminde!
(Al-araf: 130)

I fortællingen om Noahs bestræbelser på at overbevise sit folk om at tro på Gud møder vi både عام (aam) og  سنة (sanah).( سنة og سنين er et og samme ord, det første i ental og det andet i flertal.)

Noah møder en stor modstand og må i rigtig mange år kæmpe hård for sin sag, her anvendes  سنة. Efter syndefloden er omstændighederne helt anderledes og Noah lever et liv i lethed, om disse år bruges عام

وَلَقَدۡ أَرۡسَلۡنَا نُوحًا إِلَىٰ قَوۡمِهِۦ فَلَبِثَ فِيهِمۡ أَلۡفَ سَنَةٍ إِلَّا خَمۡسِينَ عَامً۬ا فَأَخَذَهُمُ ٱلطُّوفَانُ وَهُمۡ ظَـٰلِمُونَ


Vi sendte Noah ud til hans folk, og han levede blandt dem i tusind år på nær halvtreds. Så kom oversvømmelsen over dem, mens de handlede uret.
(Al-ankabut:14)

I oversættelsen optræder år kun en gang, her går der altså noget tabt! Det er måske lidt ligegyldigt for den danske læser, vedkommende vil nok ikke studse op i forbløffelse over denne fine sproglige detalje. Vi får alligevel ikke denne forståelse med om der så står år to gange frem for en. På arabisk vil dette vers dog smage anderledes i munden, lidt mere fyldigt for disse to ord , عام og سنة indikerer jo to vidt forskellige typer af år!


Det skal dog bemærkes at begge varianter af år gerne må blive brugt til at beskrive gode eller hårde år. Der er et mønster i hvad de oftest knytter sig til uden at det er en fast regel. 

24. feb. 2017

De er ikke bare synonymer

Lad dig ikke narre, ordene betyder ikke det samme selvom de er oversat til det samme! Du har måske hørt en lille fugl synge om at oversættelser fra arabisk til dansk (og ja andre sprog)  er mangelfulde.
Jeg vil her vise dig nogle eksempler på "snyde" synonymer, så du kan lytte til den lille fugls sang med nye ører.

 تاب og غفر
Tag for eksempel ordene تاب  (taba) og غفر (ghafara) som begge oversættes som at søge tilgivelse eller at angre. Begge ord rummer denne betydning, men hvad er egentlig forskellen?  
غفر betyder at søge tilgivelse for nogle dårlige handlinger man har begået i ens fortid. Samtidig rummer det også at ens synder tilgives og skjules for andre,
تاب derimod betyder at du søger tilgivelse samtidig med at du er fast besluttet på ikke at falde i samme synd, det relaterer sig altså både til ens fortid og fremtid. Tawbah er derfor en stærkere måde at søge tilgivelse på end istighfar. Hvis du laver tawbah vil nu nødvendigvis lave istighfar men ikke omvendt. Prøv at læse følgende hadith i dette lys, det giver en anden forståelse!

وعن أبي هريرة رضي الله عنه قال‏:‏ سمعت رسول الله صلى الله عليه وسلم يقول

والله إني لأستغفر الله وأتوب إليه في اليوم أكثر من سبعين مرة"

Abu Hurairah (May Allah be pleased with him) said:
I heard the Messenger of Allah () saying, "I swear by Allah that I seek Allah's Pardon and turn to Him in repentance more than seventy times a day."

Jeg har ikke kunne finde hadithen oversat til dansk, tror dog godt at du kan fange pointen alligevel. For forskellen mellem pardon og repentance rummer ikke den samme forskel som tawbah og istighfar gør på arabisk.

.
غلام  og ولد
Disse to ord som begge oversættes som enten søn eller dreng. Her skal forskellen findes i at det ene ord bærer en mere specifik betydning modsat det andet som er meget mere generelt. Lad os starte med det specifikke.
 غلام (ghulam) bruges udelukkende som et ord for en dreng indtil han når teenagealderen.
Ordet ولد (walad) kan bruges i mange flere sammenhænge. Se med her:

وَلَولا إِذ دَخَلتَ جَنَّتَكَ قُلتَ ما شاءَ اللَّهُ لا قُوَّةَ إِلّا بِاللَّه إِن تَرَنِ أَنا أَقَلَّ مِنكَ مالًا وَوَلَدًا

Hvorfor sagde du ikke, da du trådte ind i din have: ’Hvad Gud vil!’? Der findes ingen magt undtagen hos Gud! Hvis du synes, at jeg har mindre formue og færre børn end dig, (kahf: 39)


ولد  i flertal hedder أولاد, (awlad) dog er det ikke flertalsformen som benyttes her og alligevel står der i ,overstående oversættelse børn. Det er fordi at ولد kan bruges både om piger og drenge samt det kan fungere både i ental og flertal form, selvom det står i entalsform.  

18. jan. 2017

Sproglig dybde på arabisk

Det arabiske sprog lyder sært for det danske øre og man kan med rette undrer sig over hvorfor nogle fremhæver arabisk som et smukt sprog.
En af grundene kan findes ved at kigge på ordforrådets størrelse, mængden af ord er simpelthen tårnhøj. Det giver mulighed for at udtrykke sig med en knivskarp præcished samtidig med at det danner grobund for en enorm sproglig kreativitet.
Det skal vi kigge lidt nærmere på!

Et verbum kan forgrene sin oprindelige mening til mange varianter, det lyder måske lidt underligt. Lad mig forklarer det ved hjælp af billedsprog. 
Prøv at forstille dig et træ hvor stammen af træet er  "grundverbet". I stammen bor essensen af ordets mening. Træet vokser ved at der tilføjes ekstra bogstaver til grundverbet. Nogle ordtræer tilføres en masse nærende bogstaver, vokser sig store og optager en masse plads i ordbogen, mens andre kun når at spirer op over jordens overflade.
Nogle ords betydning minder så meget om hinanden at grenene og kvistene på træet snor sig tæt om hinanden. Netop derfor har det arabiske sprog de fineste nuancer. Samtidig har andre kviste på selv samme træ spredt sig så vidt fra hinanden at forbindelse kan være svær at få øje på. 

Fra træets stamme vokser tre tykke grene.  På den ene gren gror udsagnsordene. På denne gren kan der udspringe hele 10 kviste, da meningen kan ændres og varieres på 10 forskellige måder. (se mit indlæg, romertallene i ordnogen, hvis du ønsker at se eksempler) 

På den anden gren gror navneordene. Udsagnsord kan nemlig omdannes til navneord. På den sidste gren finder vi tillægsordene hvis mening ligeledes kan spores tilbage til grundverbet.

For at forstå hvad jeg mener med at arabisk har de fineste sproglige nuancer, så kig blot på eksemplet herunder.

 فَلَحَ som betyder han såede er træets stamme. På udsagnsordsgrenen finder vi to varianter. Hvis der tilføjes alif foran verbet får man ordet أَفْلَحَ .  Nu er meningen ændret til  han blev lykkelig og han fik succes. Ved siden af denne gren finder vi navneordsgrenen, hvor ordene فَلَاح  bondemand og مُفْلح  en succesfuld mand.
Dog bliver dette først rigtig interessant når مُفْلح sammenlignes med synonymet فائز.
 مُفْلح  indikerer at manden har opnået succes gennem hårdt arbejde og slid ligesom en bondemand skal passe og pleje hans afgrøder med omhu, hvis han skal kunne høste heraf. Derimod indikerer فائز en succes som er opnået ved at triumfere eller overvinde noget.

Håber dette giver dig et lille indblik  i den sproglige dybde, hvor ens ordvalg gør en betydelig forskel. 


20. dec. 2016

Overvejer du at lære at læse på arabisk?

Måske sidder du og overvejer at lære at læse arabisk. Eller også er du i gang, men føler ikke du kan se lyset forenden af tunnelen. Måske er du næsten er i mål uden at vide det.

Jeg har undervist elever som alle befandt sig på et af overstående stadier. Derfor ved jeg at det kommer til at føles meget lettere når man først har et overblik, så prøv at placerer dig selv på et af de følgende trin. Det vil forhåbentlig give dig overskud.




  • Trin 1
Du er i gang med at lære hvad bogstaverne hedder og hvordan de ser ud. Du kan opremse dem i alfabetisk orden.


  • Trin 2
Du er nu blevet mere fortrolig med bogstaverne og når du bliver spurgt kan du uden at skulle remse alfabetet op, huske bogstavets navn og udseende.


  • Trin 3
Du er i gang med at lære at bogstaverne kan ændre udseende alt efter om de er placeret først, midt eller slut i ordet.











  • Trin 4
Du kan nu genkende alle bogstaver uanset hvor de er placeret i ordet. Når du tager bussen gennem Nørrebro sidder du småjublende for dig selv og genkender bogstaverne på slagternes skilt eller på grønthandlerens banner.   


  • Trin 5
Du er nu gået videre til at lære skrifttegnene; فتحة(fatha), كسرة(kasra) og ضمة  (damma) - den korte a, i eller u lyde. Du kan læse ord som består af 3-4 bogstaver.  


  • Trin 6
Du er ved at lære  مد(mad) - dem kalder jeg lang a, i og ulyd. Desuden er du også ved at have godt styr på  تنوين(tanween), det kalder jeg endelse n. (Rækkefølgen hvori du lærer disse to skrifttegn er underordnet.)  


  • Trin 7
Det kører for dig! Du er nu i gang med at læse små sætninger og har du kastet dig over at lære  سكون (sukoon) som kan sammenlignes med stumt bogstav. Nu er du næsten i mål


  • Trin 8
  سكون(sukoon) er kommet godt ind under huden på dig, så    شدة(shaddah lægger lige til højrebenet. Nu er der kun tilbage at øve sig. 



pssst: Skriv i kommentarfeltet hvilket trin du er på. Jeg giver gerne et råd med på vejen om hvordan du kan komme videre

9. dec. 2016

Kom i mål med at lære arabisk

Udover at du gerne vil lære arabisk, så har du sikkert en masse andre mål i livet.
Måske vil du gerne ro i kajak gennem lysefjorden , måske vil du gerne have mere tid med dine børn eller måske vil du gerne løbe 5 kilometer på under 25 minutter. 

Ud af disse tre eksempler er det nok lettest for de fleste at specificere og udpensle målet om at løbe 5 kilometer.  
Jeg skal løbe x antal gange om ugen, i x antal uger og for hver gang skal jeg forbedre mig så og så meget. 

Nogle områder af livet er vi gode til at sætte mål for, mens andre områder forbliver mere vage.

Jeg tror at de fleste vil finde det lettest at sætte et mål og en plan for at løbe 5 kilometer. En grund kan være at løb er ret simpelt i forhold til så mange andre aspekter af livet. En anden grund kan være at er der findes masser af løbeplaner tilgængeligt online, bøger på biblioteket, artikler i magasiner og youtube videoer. Andre har gjort forarbejdet for dig og derfor bliver det konkret og lettere.
Mål kan være både langsigtet og kortsigtet. De langsigtede mål danner ophav og mening bag det vi gør, mens de kortsigtet mål er med til at danne motivation og succesoplevelser. De kortsigtede mål bliver derfor essentielle for at opnå de langsigtede mål.

 Pointen her er at du bliver nød til at sætte dig kortsigtede mål for din arabisk indlæring.

Lad os sige at du har lært at læse og du nu skal i gang med at lære at forstå selve sproget. Målet kunne let komme til at hedde:  Jeg vil lære at forstå arabisk. Det mål virker bare ikke godt nok! Målet indikerer en uendelig tidsramme, det bliver svært at pege på om det endelig er opnået, for hvornår forstår man nok? Hvornår vil man kunne kigge tilbage og sige med tilfredshed i sjælen at jeg har opnået mit mål? Selvom jeg kan sige at jeg taler flydende, så møder jeg da nye ord og udtryk jeg ikke forstår.
Jeg overdriver måske lidt nu, men overdrivelse fremmer forståelse. Det er vigtigt at de kortsigtet mål kan føles og mærkes for på denne måde bringer de glæde og tilfredshed i stedet for at forblive en drøm.



Lad os derfor vende blikket mod fem målkomponenter der vil trække dig i den rigtige retning

Dit mål skal være specifikt, det skal være målbart og opnåeligt. Dit mål skal være relevant og tidsbegrænset.

Jeg vil her prøve at give et eksempel på hvordan det kunne se ud hvis man lige har taget hul på at begynde at lære arabisk.

Specifikt:
Her bør du konkretisere hvad det kan betyde at forstå arabisk. Det første skridt kan hedde:
Jeg vil lære at kunne forstå og svare på spørgsmål om mig selv.

Målbart:
Jeg skal kunne tælle fra 1-100
Jeg skal vide hvordan man stiller et spørgsmål
Jeg skal lære hvad 10 lande hedder
Jeg skal lære 10 fraser såsom, jeg hedder, jeg kommer fra, jeg er x år. Jeg har en bror, jeg har ikke en søster
Jeg skal kunne forskel på jeg/du/han og hun.

Opnåeligt:
Her bør du overveje hvilke materialer og resurser som har du til rådighed.   

Relevant:
Her omhandler det din motivation. Hvorfor vil du overhovedet lærer arabisk, mærk efter om det giver dig sommerfugle i maven ved tanken om at kunne indgå i en simpel dialog. Det langsigtet mål er sikkert det som giver dig mest sommerfugle i maven,  men er der alligevel lidt rumlen?

Tidsbegrænset:
Lad os antage at du studerer arabisk 1 time tre gange ugentligt, så er en tidsramme på 2 måneder passende for opnå målet om at kunne forstå og svare på spørgsmål om dig selv. 
Tidsrammen tjener ligeledes det formål at du får presset dig selv i mål.

Hvorfor ikke allerede nu tænke på en belønning til når du et kommet over målstregen!
Jeg ville nok nyde en lang gåtur for mig selv eller købe et klippekort til barasso.

Hvad med dig?? Skriv gerne i kommentarfeltet.