Sproglig dybde på arabisk

Det arabiske sprog lyder sært for det danske øre og man kan med rette undrer sig over hvorfor nogle fremhæver arabisk som et smukt sprog.

En af grundene kan findes ved at kigge på ordforrådets størrelse, mængden af ord er simpelthen tårnhøj. Det giver mulighed for at udtrykke sig med en knivskarp præcished samtidig med at det danner grobund for en enorm sproglig kreativitet.

Det skal vi kigge lidt nærmere på!

Et verbum kan forgrene sin oprindelige mening til mange varianter, det lyder måske lidt underligt. Lad mig forklarer det ved hjælp af billedsprog. 

Prøv at forstille dig et træ hvor stammen af træet er  "grundverbet". I stammen bor essensen af ordets mening. Træet vokser ved at der tilføjes ekstra bogstaver til grundverbet. Nogle ordtræer tilføres en masse nærende bogstaver, vokser sig store og optager en masse plads i ordbogen, mens andre kun når at spirer op over jordens overflade.

Nogle ords betydning minder så meget om hinanden at grenene og kvistene på træet snor sig tæt om hinanden. Netop derfor har det arabiske sprog de fineste nuancer. Samtidig har andre kviste på selv samme træ spredt sig så vidt fra hinanden at forbindelse kan være svær at få øje på. 

Fra træets stamme vokser tre tykke grene.  På den ene gren gror udsagnsordene. På denne gren kan der udspringe hele 10 kviste, da meningen kan ændres og varieres på 10 forskellige måder. (se mit indlæg, romertallene i ordnogen, hvis du ønsker at se eksempler) 

På den anden gren gror navneordene. Udsagnsord kan nemlig omdannes til navneord. På den sidste gren finder vi tillægsordene hvis mening ligeledes kan spores tilbage til grundverbet.

For at forstå hvad jeg mener med at arabisk har de fineste sproglige nuancer, så kig blot på eksemplet herunder.

 فَلَحَ som betyder han såede er træets stamme. På udsagnsordsgrenen finder vi to varianter. Hvis der tilføjes alif foran verbet får man ordet أَفْلَحَ .  Nu er meningen ændret til  han blev lykkelig og han fik succes. Ved siden af denne gren finder vi navneordsgrenen, hvor ordene فَلَاح  bondemand og مُفْلح  en succesfuld mand.

Dog bliver dette først rigtig interessant når مُفْلح sammenlignes med synonymet فائز.

 مُفْلح  indikerer at manden har opnået succes gennem hårdt arbejde og slid ligesom en bondemand skal passe og pleje hans afgrøder med omhu, hvis han skal kunne høste heraf. Derimod indikerer فائز en succes som er opnået ved at triumfere eller overvinde noget.

Håber dette giver dig et lille indblik  i den sproglige dybde, hvor ens ordvalg gør en betydelig forskel. 

Hop ombord og få nogle gode råd med på vejen

En klog mand skulle engang have sagt: 

      "Du vil lære noget indtil du tror at du mestre det, for så at indse hvor lidt du ved."

Disse vise ord gav genlyd hos mig, da jeg havde lært at bøje verber på arabisk.

Jeg havde lært at hvert navneord kan spores tilbage til en rod bestående af tre til fire bogstaver og at disse bogstaver udgør verbets stamme i datid hankøn. Jeg havde sågar lært at bøje verberne i alle tænklige former -hankøn, hunkøn, ental, flertal osv.

Jeg følte mig rigtig godt kørende! Jeg følte mig belært! Nu var jeg da kommet langt. Nu havde jeg da fået ret godt fat i det arabiske sprog. 

Den selvsikre følelse blev hurtigt afløst af en følelse om "Wow, hvor har jeg stadig meget at lære endnu, jeg ved bare så lidt" 

Jeg opdagede at der var noget som hed  صرف (sarf). Ultrakort forklarede omhandler det hvilke ekstra bogstaver som du kan tilføje til verbets stamme, så verbets betydning ændres. 

Pludselig forstod jeg hvad den kloge mand havde ment. Jeg troede at jeg mestrede at bøje verber men indså at der var meget mere at lære

Var det en fedt følelse? Det var en blandende følelse, en følelse af at det jo vil tage lang tid, men også en opturs følelse. Det var fedt at føle at jeg havde kommet til en ny realisering. Og her er en vigtig pointe: 

Det at lære et nyt sprog er en lang proces som kan trække tænder ud på selv den mest flittige. Lad mig fortælle om to faktorer som jeg synes er helt afgørende og måske gør det lidt sjovere.

Jeg har efterhånden undervist en del i arabisk. Her hører jeg nogle gange: "arh, det er så svært, jeg er nok bare for dum"

Ens tanker påvirker ens følelser og en ens følelser påvirker ens handlinger. Så hvis man nu går og siger til sig selv at man er dum, ja så opgiver man nok på et tidspunkt.

For at kontrollere ens tanker kunne man i stedet prøve noget så tosset som at kaste sig over en notesbog, hvor man skriver. "Det er en hel vild fantastisk følelse endelig at kunne huske de ti nye ord udenad, hvor har jeg bare en mega klæberhjerne" eller "jeg glæder mig helt vildt til at bruge en halv time i morgen på at bøje verber". Selvom det nok er lidt løgn, så har man hjulpet ens hjerne på vej, hvilket netop er målet med at styre ens tanker.

Desuden giver bliver meget sjovere plus det skaber gåpåmod og velholdenhed.

Vedholdenhed er den næste faktor som jeg mener er afgørende.

Når du vil lære arabisk i Danmark er mulighederne for undervisning begrænset og du er derfor nød til at til gå i gang med at selvstudere, helst hver dag. Jeg fortæller ofte folk at en af grundene til at jeg har lært at tale flydende arabisk er at jeg selv i en længere periode selvstuderede omkring en time hver dag.

Jeg så fornyeligt Viktor Axelsen (ham der vandt olbronze i batminton) give et interview på flydende mandarin. Forbløffet spurgte intervieweren  ham , "hvordan er du blevet så god?" Hertil svarede han: "Jeg bruger 1-2 timer om dagen på at øve mandarin" Viktor! Tænkte jeg det er jo lige præcis min pointe!

Da jeg startede med at lære arabisk skrabede jeg alt det materiale til mig som jeg kunne finde. Jeg deltog i mange forskellige hold, for at lære at læse, for flere af holdene stoppet kort efter at de var begyndt. Enten fik lærerne for travlt eller også faldt eleverne fra. Netop derfor blev min egen indsats afgørende.

Da jeg havde lært at læse, åbnede der sig nye døre. Jeg kastede mig over to serier, hvor indholdet centrerede sig om ordforråd og grammatik. Jeg brugte serierne til at supplere, når jeg blev forvirret og ikke syntes at det gav mening.

I dag er jeg dansklærer i en modtagerklasse og kan se at den strategi faktisk var ret smart. Sprogindlæringsteori kan beskrive det simpelt: at lære et sprog er to skridt frem og så et tilbage, grundvilkåret er at blive forvirret.

Så vær tålmodig med dig selv. Hver gang du laver en fejl giver det dig grobund for nye ideer om sproget. Omfavn disse ideer selvom de måske virker vage. Ideerne skubber dig i den rigtige retning, de giver dig mulighed for at se en systematik eller regel. Hvad nu hvis det du tænker så faktisk ikke er rigtigt? Jeg ved godt at jeg introducerede med at skrive at det her ville omhandle to faktorer, men jeg presser altså lige en sidste ind før at du bliver for træt af at læse.

Allier dig med en som ved mere end dig om arabisk, du behøver ikke gå på et hold. For mit vedkommende var det en rettenøgle og en sød ældre somalisk dame som jeg besøgte i ny og næ.

Så lige for at opsummere:

• Tænk positivt og hjælp din hjerne til at elske at terpe.
• Vær velholden, en halv time hver dag rykker!

(Find en som kan hjælpe dig, når du synes at det bliver svært.) 

Hvorfor er det م، س، ت، ا، و، ي ، ن som fjernes, når der slås op i en ordbog?

En del af forklaringen kan findes ved at kigge nærmere på hvordan verber bøjes.

På dansk er pronomenet og verbet to ord, fx: Jeg går.

På arabisk kobler pronomenet sig på selve verbet ved at der tilføjes 1-3 ekstra bogstaver, lad os kalde dem klistrebogstaver. Som du kommer til at se på de følgende skemaer giver det mange forskellige kombinationer og hvis alle disse kombinationer skulle stå i en ordbog ville den blive mindst 10 gange så stor!

I skemaerne er "klistrebogstaverne" farvet blå og jeg indrømmer på forhånd at der kommer til at være mange bolde i luften, så hvis du føler at du kun kan gribe en, så bid mærke i at det er de blå bogstaver skal væk når du slår op i en ordbog.

Sådan skal skemaerne læses. 

I hvert skema er verbet bøjet i datid, nutid og bydeform. Jeg har indrammet datid med rød, nutid med orange og bydeform med gul.  TIDERNE STÅR ALTSÅ VANDRET.

 Verberne er også bøjet i 1. person (jeg), 2. person (du i hankøn & hunkøn) og 3. person. (han og hun). PERSONERNE STÅR LODRET.

Det første skema repræsenterer ental, det andet to-tal og det sidste flertal.

Ental

I datid tilføjes ت altid bag verbet. 

I nutid tilføjes أ ت ي  foran verbet og i 2. person hunkøn tilføjes der også ين

I bydeform tilføjes ا foran og  ي tilføjes i hunkøn bag verbet.

I ental kan du altså fjerne أ ت ي ن

To-tal

På arabisk findes en lidt spøjs måde at bøje verber på. Et verbum kan nemlig bøjes så det indikerer at to personer udfører en handling. Det bruges sjældent - jeg er kun stødt på det i det klassisk arabisk. Mon der findes noget lignende på andre sprog?

Vigtigt her er at klistrebogstaverne kan fjernes samme steder som i ental - bagerst i datid og foran og bagved i nutid samt bydeform.

Her er det ن ا ت م som pilles væk. 

Flertal

Måske har du spottet systematikken og kan allerede regne ud hvad jeg vil skrive her. Hvor kan du fjerne bogstaver i datid? ….. JA! - bag verbet:-)

Hvor kan du fjerne klistrebogstaver i nutid og bydeform? Både foran og bagved.. Sådan nu køre det!

I flertal er det de samme klistrebogstaver som går igen som tidligere ن ا ت م  på nær den nye x-factor و

Lidt mere om م

En andel del af forklaringen er at م tit bruges til danne navneord, ved at blive placeret som første bogstav. Prøv bare at se følgende fem eksempler.

Og hvad så med س?

Hele historien og verber er langt fra slut. De kan nemlig også bøjes så betydningen ændres og det er primært her at س går sin entre, men lad os gemme det til en anden god gang. 

Lær at bruge en arabisk-engelsk ordbog

På dansk er ordbøger organiseret efter det alfabetiske princip. Det samme gør sig gældende for arabiske ordbøger - og alligevel kan du måske hurtigt føle dig snydt fordi det ved første øjekast ikke virker sådan. 

Derfor har du brug for en grundlæggende viden om morfologi, altså viden om ords opbygning og struktur. 

En morfologisk viden vil gøre dig i stand til på at kunne spotte at ordbogen netop er organiseret efter det alfabetiske princip.

På arabisk kan alle ord spores tilbage til en stamme bestående af tre eller fire bogstaver - sidste nævnte er dog ekstrem sjældent og kun nævnt for en god ordens skyld.

Disse tre (fire) bogstaver danner et maskulint udsagnsord i datid og er ophav til den essentielle mening af ordet.

Når du bruger en ordbog, bliver det din opgave at finde frem til stammen af et ord, da andre ord som er afledt af stammen vil være placeret her.

Det er oftest disse bogstaver som er tilføjet det betydningsbærende verbum:

م، س، ت، ا، و، ي ، ن

Lad os tage et eksempel.

فتح -han åbnede

 Herfra afledes bl.a. disse tre ord

Ens for alle er, at du skal starte med at finde فتح . Datidsverbet er placeret efter det alfabetiske princip og herunder vil du kunne finde alle dets forgreninger - disse er ikke placeret alfabetisk men bare rolig så længe at du er det rigtige sted går der ikke mere end et par sekunder før dit øje vil have lokaliseret ordet. 

Bonus: Som du kan se har ordene også betydningsmæssig relation.  Derfor vil du oftest kunne gætte en masse ords betydninger, hvis du ved hvad stammen betyder.