Det arabiske sprog
lyder sært for det danske øre og man kan med rette undrer sig over hvorfor
nogle fremhæver arabisk som et smukt sprog.
En af grundene kan
findes ved at kigge på ordforrådets størrelse, mængden af ord er simpelthen
tårnhøj. Det giver mulighed for at udtrykke sig med en knivskarp præcished
samtidig med at det danner grobund for en enorm sproglig kreativitet.
Det skal vi kigge
lidt nærmere på!
Et verbum kan
forgrene sin oprindelige mening til mange varianter, det lyder måske lidt
underligt. Lad mig forklarer det ved hjælp af billedsprog.
Prøv at forstille
dig et træ hvor stammen af træet er
"grundverbet". I stammen bor essensen af ordets mening. Træet
vokser ved at der tilføjes ekstra bogstaver til grundverbet. Nogle ordtræer
tilføres en masse nærende bogstaver, vokser sig store og optager en masse plads
i ordbogen, mens andre kun når at spirer op over jordens overflade.
Nogle ords betydning
minder så meget om hinanden at grenene og kvistene på træet snor sig tæt
om hinanden. Netop derfor har det arabiske sprog de fineste nuancer. Samtidig har andre kviste på selv samme træ spredt sig så vidt fra hinanden at forbindelse
kan være svær at få øje på.
Fra træets stamme
vokser tre tykke grene. På den ene gren
gror udsagnsordene. På denne gren kan der udspringe hele 10 kviste, da meningen
kan ændres og varieres på 10 forskellige måder. (se mit indlæg, romertallene i ordnogen, hvis du ønsker at se eksempler)
På den anden gren
gror navneordene. Udsagnsord kan nemlig omdannes til navneord. På den sidste
gren finder vi tillægsordene hvis mening ligeledes kan spores tilbage til
grundverbet.
For at forstå hvad
jeg mener med at arabisk har de fineste sproglige nuancer, så kig blot på
eksemplet herunder.
فَلَحَ som betyder han såede er træets
stamme. På udsagnsordsgrenen finder vi to varianter. Hvis der tilføjes alif
foran verbet får man ordet أَفْلَحَ . Nu er meningen ændret til han blev lykkelig og han fik succes. Ved siden af denne gren finder
vi navneordsgrenen, hvor ordene فَلَاح
bondemand og مُفْلح
en succesfuld mand.
Dog
bliver dette først rigtig interessant når مُفْلح sammenlignes med
synonymet فائز.
مُفْلح
indikerer at manden har opnået succes gennem hårdt arbejde og slid ligesom
en bondemand skal passe og pleje hans afgrøder med omhu, hvis han skal kunne
høste heraf. Derimod indikerer فائز en succes som er opnået ved at
triumfere eller overvinde noget.
Håber dette giver dig et lille indblik i den sproglige dybde, hvor ens ordvalg gør en betydelig forskel.
